onsdag den 12. januar 2011

Der skal altid laves lidt om...


Agnes havde lavet et lille billede med en sød tekst i julegave..Og jeg fik en enlig svale og så var der jo også billedet af alle niecer og nevøer - så nu er min lille fotovæg vokset...Jeg gad nok vide hvornår det ender....Altså måske kommer væggen til at være fyldt helt ud....
I dag er også dagen, hvor Ellen skal på et nyt springhold...Et hold hvor de springer LB, LA og MB..Det betyder, at hun skal ride for fuld galop op mod spring der kan være en meter høje og medfyld...Ooohh skræk og gru....Vi var til springstævne hele weekenden i Tørring og her fik jeg set, hvad halve parader gør for ridningen og især for sikkerheden (som jo er det der bekymrer mig aller mest), så jeg håber, at hun tog ved lære og nu ikke længere springer på farten....
Men det aller bedste er, at hun er udtaget til et springstafet-hold til landsfinalerne på Vilhelmsborg til sommer..Det glæder vi os rigtig meget til, en weekend fyldt med heste, sammenhold og massere af sommer...Vi har været dernede og kigge de sidste 3 år, for der er så meget forskelligt at kigge på, men i år skal Ellen ride med, så det bliver alt andet lige noget andet og forhåbentligt bliver det rigtig sjovt...Nogle gange fatter jeg ikke hvor meget man gør for sine børn...I weekenden stod jeg hele fredag eftermiddag og hele lørdag fra 7.30-22 i en ridehald og noterede, om vedkommende der red, kom med 0 på 7eren og om bommen røj ned eller blev der...I dag skal jeg så på den igen og i morgen skal der køres til dressur og en gang i weekenden skal de jo også motioneres...Og det er kun det Ellen skal til (foruden klub og andet...), Jokke bliver jo trænet af sin far i fodbold og der er kampe og stævner og der er gymnastikken.....Og egentlig havde jeg lovet Agnes at hun måtte starte til gymnastik i dag, men altså, jeg håber lidt at hun har glemt det, for jeg tror ikke jeg når det....En gang imellem kunne det være godt, hvis man kunne dele sig i 4 for så ville de 2 af mig ligge på sofaen med en god kop kaffe....Men det må blive i mit næste liv....

3 kommentarer:

  1. Hos mig ligger der fire (så de kan vist ikke kaldes enlige) svaler og venter på at komme op det helt rette sted. Gid jeg var lige så hurtig i vendingen som dig!

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig fin væg, måske jeg bare skal få fingeren ud og finde de 30 sorte rammer, jeg har haft planer om at hænge op de sidste 2 år :-D
    Hvor har du været så heldig at finde svalerne enkeltvis?

    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet
  3. Ida: Jeg ønsker mig også en af de små....Og så er der vist så meget andet der ikke liiige er kommet op ;O)

    Dif: Ja, men pludselig kommer det over selv den bedste ....De enlige svaler kan du købe hos Farm Mountain i Randers - den absolut aller bedste butik i Randers...Du vil aldrig køre forgæves hos dem....

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...