Pyyyhhaaa hvor er jeg dog trææææt og brugt...Ellen og jeg har brugt en hel weekend (igen) på Tørring ridecenter...Kæmpe stævne...Flag op som signal til at ride...Ja, faktisk stod jeg en hel fredag og flagede og flagede...Og i går speakede jeg dressur fra 7.15 til 21.00...Og ved i hvad ?? Jeg ville gøre det igen...Jeg kan mærke, at mit hjerte banker for spring, dressur er langsommeligt og stramt...Men de der ryttere der tør sætte sig op på ryggen af 4-årige heste og springe jeg ved ikke hvor mange meter..At de tør...For de ligger deres liv i hænderne på hesten og må stole fuldt og fast dem...Og det kan gå galt...I går måtte vi have ambulancen ud til en der var faldet af og trampet på..Heldigvis havde hun ikke fået nogen skader i maven og slap med hjernerystelse..
Jeg har hele tiden sagt, at de der heste-mænd er lidt for fimsede for mig, men jeg beundrer deres mod når de sætter sig på en hingst, fulde af overbevisning om, at hvis der opstår kamp, er det manden der vinder over 600 kilo...Nogle gange har jeg knebet mine øjne i, i håbet om at alt går godt...
Ja, jeg skal ikke nyde noget. Har kun haft dårlige oplevelser med heste.
SvarSletDen seneste var o Zoologisk have i København. Dengang var Selma 5 år og fik en tur på en mellemstor pony. Fra det fjerneste hjørne af zoo, der hvor Okapierne, Skovgirafferne har tilholdssted, kom 2 mini, mini ponyer løbende. De løb lige hen til den pony Selma sad på og hoppede straks op for at prøve at bedække den. Heldigvis var de så små at de dårlig nok kunne nå op på ryggen og jeg havde i selv samme moment flået min datter ned fra pony. Dyrepassere kom løbende fra nær og fjern og indfangede de små glade hingste.
Og der er andre ligende historier, som jeg ikke vil trætte med.
Men jeg kunne forestille mig at det ser fantastisk ud og er endnu mere fantastisk at være tæt på henstene så man samtidig kan høre lydende og prustene
Stine:)
jjaa, hesten er et stort farligt angrebs-dyr;O)
SvarSlet