mandag den 19. april 2010

Gruppepres??

Marina har skrevet en kommentar til mit forrige inlæg, der handler om, at små piger måske er vilde med lyserødt, fordi de andre piger er?? Jeg kender en lille pige der ønskede sig en prinsesse-kjole, fordi så ville de andre jo lege med hende. Er det ikke lidt vildt, at man i børnehavealderen allerede er bevidst om det? Når man er et lille barn, skal man jo slet ikke tænke på hvad de andre synes om ens udseende, kun forholde sig til hvordan andre reagerer på ens personlighed...Men jeg kan måske godt se hvor det kommer fra, nogle gange.. For som pædagog, har jeg da mødt flere smukke mødre der præger deres børn ret kraftigt.Altså, de gør ret meget ud af klæde deres børn ud, og rent faktisk gør jeg det også selv, en gang imellem..Men den lille pige fra før, er absolut ikke opdraget til at andre skal tænke på hvordan hun ser ud..Hendes forældre gør rigtigt meget ud af, at hun skal have lov til at hvile i sig selv, og alligevel tænker hun allerede over hvad andre mener..Hvad kommer det af??? Har de unger poder allerede i så tidlig alder fokus på de ting man kan købe sig til, og på hvordan man bliver en af de "rigtige"?? Puha, jeg kan helt få klamme hænder af at tænke på, hvad det er for et samfund mine børn skal manøvrere rundt i..Kan de det?? Hvordan er det lige at man sørger for, at have fokus på de ting som er vigtige, at fortælle dem, at det er lige meget med deres ting, for det er dem der er de vigtige..At man sagtens kan drive det vidt ved at være et venligt indfølende menneske der bruger sin fornuft..At det ikke er vigtigt at man kan købe hele verden hvis man ikke har rigtige venner..Men mine børn har ofte overrasket mig før, og måske gør de det igen...

6 kommentarer:

  1. Kære Janet,

    med en mor, der tænker over den slags ting, og skriver så klogt og fint om livet, som du gør her på bloggen, så kan dine børn vist slet ikke undgå andet end at blive fine, fine mennesker og lækre personligheder...

    KH Helle

    SvarSlet
  2. Kære Janet. Jeg siger dig det fylder og jeg tror det gør det i langt de fleste børnehaver. Min ældste der som sagt ikke brød sig om lyserød som lille har oplevet mere end en pige der ikke ville lege med hende fordi hendes regntøj (!!) ikke var lyserødt. Min datter var heldigvis meget stædig og hvis de havde sådan en dum grund til ikke at lege med hende kunne hun da bare lege med nogle andre. Det sjove er at jeg har snakket med forældrene til de piger jeg hørte sige det med regntøjet og begge hold forældre var de sødeste nede på jorden mennesker så jeg tror faktisk ikke at det kom derfra.

    Min yngste der holder meget af lyserødt er også meget glad for sort, men som hun siger mest herhjemme hvor de andre piger ikke kan se hende... Hun vil også gerne gå i bukser herhjemme for de er jo bedre når man klatre meget i træer men når veninderne kommer skal der kjole på...

    På Frederiksberg hvor vi boede før var der også mærkeræs ind over. Der stod de og kikkede på hinandes mærker og kommenterede hvad der var godt og hvad der ikke var. Her på Fejø er det meget bedre. her er det kun det med farven og kun hos de små piger.

    Jeg tror det med mærkerne kommer fra forældrene mens det med kjoler og lyserødt er noget der opstår i pigegrupperne og vi som forældre kan ikke gøre andet end at tale med vores børn om det og fortælle hvor dumt det er at tænke sådan.

    SvarSlet
  3. Kære Janet

    Hvor er det skønt at du bringer dette emne op!

    Og jo det er ret skræmmende at en lille pige ønsker sig en prinsesse kjole for så kan det være at de andre vil lege med hende! Har selv en skøn pige på 2 år, og jeg spekulere da tit på hvordan det bliver når hun om 1 år skal i børnehave...( ja er nok også lidt pyldret)....

    Angående mærketøj må jeg give Marina ret! Dette er et "behov" (ironisk) som forældrene skaber, og dette bliver kun værre når børnene starter i skole. For hvem går i de rigtig mærker!
    Jeg var på et tidspunkt klasselærer i en 8 klasse hvor det kun var Louis Vuitton,Gucci m.m. der var de "rigtig" mærker ellers var man yt"! Hvis man købte tøj i Vero Moda var man virkelig en outsider.
    Dette skete i en by på sydsjælland.....fik dog heldigvis øjene op på nogle af de unge...da det også var et kæmpe problem for mange af forældrene at få råd til dette tøj!

    Jeg køber da selv mærketøj til både mine børn og mig selv, men handler da også i HM og er ret vild med mærket "Friends" som sælges i Kvickly ( Som faktisk har vundet flere priser på kvalitet og design over flere kendte børnemærker).

    Nej et stor mængde kærlighed og tryghed er vist vejen frem, og dette kan ikke købes!

    SvarSlet
  4. hah. En maagaard. Det må man sige:)

    Mvh
    en Maagaard

    Tjittjat.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Helle: tak, du er bare verdens sødeste...

    Marina: Godt for din datter at hun er så stærk..Jeg valgte for mange år siden at flytte på landet. Her er man nød til at være praktisk klædt, for her kører de med lort...Jeg prøver alt hvad jeg kan, at forklare mine børn om vigtigheden om vigtigheden af, at de er dem selv, og at de gør ting som man kan stå inde for...Tror Fejø er et godt valg, hvis det er livet som bonderøv man gerne vil, jeg vil i hvertfald gerne give mine børn de værdier...Jeg elsker faktisk også fine ting, men de kan både være lavet af Liebe eller Maagaard...

    Æblekinder:Jeg kan have svært ved altid at finde ud af hvor det kommer fra, for jeg har set flere der ikke tror at deres børn er bevidste om hvad der er "rigtigt" og "forkert". Jeg ved, at vi alle har et behov for, at høre til i gruppen, men hvor tidligt er det lige de pejler sig ind på, hvordan man kommer med i gruppen??? Jeg kan da blive overrasket..

    Jeg er ret stor fan af H&M, for Jokkedrengen smadrer utallige bukser, på ingen tid, så lige hvad det angår, er de ret gode...Jeg ville ønske, at jeg var bedre til genbrug, for når jeg tænker mig om, er det vanvittigt at producere mere, når der allerede findes så meget... Og ja tryghed og tillid og stor humor er gode redskaber...

    Mathias: Måske er Maagaards-klanen større end vi tror ;O)

    SvarSlet
  6. Må bare lige sige, at det er et skønt og tankevækkende indlæg.

    Tak for det :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...