mandag den 15. marts 2010

Fugl eller fisk..

Jeg ved ikke om du har prøvet det? At stå der midt i livet og ikke rigtig vide om det er fugl eller fisk..

Der er har jeg lige stået...For jeg synes pludselig, at der måtte ske noget. Måske skulle jeg genoptage mit gamle job som dekoratør. Det virkede lokkende på alle mulige måder, at beskæftige mig med noget som jeg elsker. Farver og former og opstillinger. Tænk at leve af det..Jeg er uddannet dekoratør (som nu hedder stylist) i H&M i København. Det var tider... Måske var jeg ved at køre sur i pædagog-hverdagen..Være træt af forældre der stiller de urimeligste krav, og kommunens uendelig krav om dokumentation og statens lærings begreber der skal omsættes til praksis. For ikke at nævne, manglen på praktisk hjælp til alle de børn der har et særligt behov, og som gør, at jeg som pædagog ofte er gået hjem med en følelse af, at det jeg har kunnet tilbyde børnene bare ikke var godt nok..Det har gjort mig ked af det, det har gjort mig frustreret og det har ofte plaget mig, når jeg sad og skulle forestille at slappe af..

Så virkede livet som dekoratør helt utroligt sorgløst..For der skal jeg jo ikke tænke på det enorme ansvar der hviler på mine skuldre, hver gang jeg ser et barn der har et behov for lidt opmærksomhed, at blive strøget med håret og få at vide, at det skal nok gå altsammen..Så skal jeg jo bare møde på job, forholde mig til hvordan ting sælges bedst muligt og servicere alle de kunder der må være.

Jeg har i lang tid haft seriøse overvejelser, og jeg har snakket med de damer der ejer den fedeste butik i Randers. Farm Mountain hedder den. (En dag tager jeg mit kamera med derind, for det skal i opleve..)og jeg skal lave lidt ting til dem. Og det er jeg så glad for og jeg glæder mig SÅ meget til at udfolde min kreativitet for dem. Jeg har hæklet lidt til dem, og en dag skal jeg lave en sættekasse til dem. Når de har fået deres nye papir..

Men så var det lige, at de på Lilleskolen i Randers igen havde brug for pædagoger. Og ved i hvad? Jeg har været nede og snakke med dem, og starter i en ny stilling hos dem i morgen. For da jeg stod der, så er det jo den jeg er. Jeg elsker bare så meget alle ungerne. Jeg elsker, at jeg er en del af deres liv, at jeg er en af dem de betror sig til og som de tilbringer dagen med. Jeg har lyst til at vise dem, at der er mange sider af livet, jeg har lyst til at være der for dem, både når de bobler af glæde og når de er så kede af det, at de tror det er verdens ende. Jeg kan mærke at min faglighed er i top. At jeg ved en masse om menneskers adfærd, om baggrunden for deres handlinger (i hvertfald ved jeg det oftest) og jeg ved en masse om samfundets sammenhængskraft. Jeg ved en masse om pædagogik, om (børne)psykologi, om sociologi, om filosofi og en helt masse andet.

Men vigtigst af alt er, at jeg har modet, lysten, glæden og energien til at være pædagog..For det er den jeg er...En stylist - pædagog der er vild med livet. Og nu vil jeg hækle videre på de ting til farm mountain, mens jeg forbereder mig på endnu en dag med alle de skønne unger...

4 kommentarer:

  1. Ih Janet - sikke et fint og velskrevet indlæg, sikke gode tankevækkende tanker, og SIKKE SPÆNDENDE nye udfordringer, der ligger forude på din vej!

    Stort tillykke og held og lykke herfra.

    KH Helle

    SvarSlet
  2. Jeg synes godt jeg kender de tanker:) Som lærer går jeg også tit hjem med følelsen af ikke at slå til, og det fylder - også når jeg burde have fri. Jeg drømmer også om at lave andre ting - evt. nogen der ikke forpligter så meget, som du også nævner. Men samtidig er der jo de gode ting, som når børnene løber én glade i møde om morgenen, eller de betror sig til én eller søger råd hos én. Jeg har mange af de samme tanker som du:)
    Dejligt at høre at du har fundet en god løsning. Tillykke med dit nye job.
    KH Puk

    SvarSlet
  3. Dejlig læsning:) hurra for lilleskolen og stylist pædagogen.

    SvarSlet
  4. Helle:Ja det er rigtig spændende, og jeg er ret vild med det. Det er der helt sikkert en fremtid i...Og jeg er glad..

    Puk:Ja, det er det der dilemme imellem at slå til og leve op til egne forvendtninger og så bare sige, at det man når er godt nok. Det har jeg ret svært ved, for jeg er ikke ret godt til at "nøjes". Men lige nu, som mit liv former sig pt., så har jeg en ret god fornemmelse af, at dette her er det rigtige...For nu...

    Heidi: Ja, jeg har da heldigvis lært, at det ikke hedder dekoratør mere ;O)

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...