Er der noget mere vidunderligt end når der står 7 forventningsfulde børn og venter på en i børnehuset og spø'r om de må komme med hjem og man kan sige " ja, gå i bare"... Det bliver godt nok hårdt for mig når skolen lukker til sommer og mine børn spredes for alle vinde... Det er så fantastisk det vi har. Ja - det er småt og koster derfor lidt mere end kæmpe enheder, men det vi har og giver videre til vores børn vil ALDRIG ku gøres op i penge.... Det er synd og skam at børneliv kun er blevet et spørgsmål om økonomi og ikke pædagogik, tryghed og nærhed... Nogle gange krummer jeg mine pædagog-tæer i skam over voksen fornuften der ikke altid ser det børn har allermest brug for.. Desværre ser det bare ikke ud til det hjælper spor i fornufts-Danmark... Man undrer sig over at de små privat skoler flere steder er en stor succes - jeg gør ikke... Jeg forstår alle deres bevæggrunde for at vælge deres lokale liv til.... Men jeg har jo sunget den sang før og jeg synes stadig den er helt urimelig vigtig - derfor bliver jeg ved....
Og katten Kisser, hvordan kom hun ind i billedet spørger du??? Jo, hun ventede også, men vist kun på mad....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...