tirsdag den 15. november 2011

Kræmmerhus med krøllet hank..






Kræmmerhuse skal vi også ha, dem er jeg lidt pjattet med, måske fordi vi herhjemme generelt er lidt pjattede...Vi tager ikke tingene så tungt og er enormt gode til at agere i kaos (læs: Vi roder helt vildt alle fem, og da ingen af os er tynget af pli, ser det også ud derefter. Det lyder bare federe at skrive at vi er gode til at agere i kaos....;O))



Nogle gange ryster svigermor også på hovedet af os, for når nu man er til ro, renlighed og regelmæssighed (og georg jensen julepynt), så kan det godt være en udfordring at ha en svigerdatter der laver topstjerner af muffinsforme og synes det er okay at ungerne leger over alt og dermed også roder, så er det nogle gange med at finde den rette grimasse...Men jeg elsker min svigermor meget meget højt, for hun er der altid for os, hun gider spille ludo og krig i 4 timer, hun laver pakkekalender til alle 8 børnebørn og hun siger hvad hun mener, så er jeg fri for at tolke...



Jeg har det vel nok bedst med de personer jeg ikke skal tolke noget af, som siger hvad de mener, for ellers bliver jeg nemt usikker på hvad de mener og er lige ved at træde mig selv over tæerne af bekymring over om jeg nu tolkede rigtigt...Nej så hellere en skrap madame eller hertug, det kan jeg forholde mig til....Og så blandet sammen med skæv humor, det dur....

1 kommentar:

  1. Hvor er de bare søde, de kræmmerhuse med pompom'er for enden. Dem ønsker jeg mig til jul!
    Fantastisk fine:)
    Kh Puk

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...