jjjaaaa im back...

Ja, endelig kom dagen....Dagen som jeg har vendtet så utroligt længselsfuldt på...Dagen hvor pc-poul er perfekt igen...Det er godt nok smart med det der nymodens ipad (- og jeg elsker I-palle), men for at få billeder på bloggen skal de jo igennem Poul...Så nu er der hul igennem....

Jeg har, som massere andre, brugt vendte-tiden på refleksion...På at gruble over, hvem det dog er der finder det interessant, at jeg bager med mel fra Aurion, altid henter mine børn lidt senere end aftalt fordi jeg lige.. Hvad er det mine blogvenner gerne vil have, og hvordan vil de have det...Er det andet end "se hvad jeg kan - og se mig mens jeg gør det"???Er det en form for selvdiponering hvor jeg er midtpunktet, centrum, eller er det mere end det???

Jeg elsker at læse om hvad folk har af indhold i deres tilværelse, at se aspekter - store som små...Jeg frydes når en vintagedame er inviteret i tv, når nogen har knækket hæklekoden og stolt viser deres kundskaber frem, og jeg elsker de små fortællinger fra hverdagen...

Jeg er også et billed-freak...Jeg elsker smukke ting og labre farver og skæve former...Jeg ved godt, at det lyder temmelig kliché agtigt, men så må det det, for man behøver ikke opfinde den dybe tallerken for min skyld, bare man har hjertet med ( og her driver det ned af væggene med hule floskler)...Altså, tænk hvis det er så simpelt og ligetil...Tænk hvis man kan være en stjerne på blog-himlen, blot fordi man er...Er det bare det vi vil ha ??? Ja måske, men der må gerne være lidt krydderi på, lidt der får de små hår til at rejse sig, lidt der gør noget ved sjælen...Der er en kæmpe væld af fantastiske bloggere, kvinder der fanme tør og kan og vil...Der er utroligt meget power i de danske kvinder og jeg er lykkelig over, at være en del af et kor, der råber, at vi kan fanme noget - vi vil noget...Så nu må vi se hvad fremtiden bringer...Om det bliver vildt og hedt eller bare sådan lidt "se hvad jeg kan" mens jeg løber gennem livet i gadedrengeløb....