onsdag den 26. januar 2011

Kobber...







Sikke en dag - sikke en fest....
Det var en helt igennem hyggelig, festlig og meget meget fin dag i går..12 1/2 år...Vi havde inviteret til kaffe og kage og senere pølsebord til dem der havde lyst..Og det var der rigtig mange der havde..Faktisk kom der en masse familie og venner fra nær og fjern, 25 voksne med intet mindre end 27 børn..Og vi hyggede os og det tror jeg alle gjorde..Pia havde lavet alle de uimodståelige kager...Fastelavnsboller med brombær og creme, fragilite´og en rigtig fin lagkage med chokolade, hindbær og lækker lækker mums...

Stålanden og jeg havde købt den præcis samme gave til hinanden, billetter til TV2`s jubilæums koncert, så her kan man da virkelig tale om, at vi kender hinanden ud og ind..Så nu har vi 4 billetter, men mon ikke vi finder nogen der gerne tager med???
Der var flere der i går, sagde til mig, at det var godt gået..Og jeg har taget det lidt med mig, for det troede jeg ikke folk ville sige..Jeg troede, at de ville sige noget med, at selvfølgelig holdt netop Stålanden og jeg sammen eller bare tillykke...Det er måske rigtigt, at i moderniteten og selvrealiseringens tid er det godt gået, men vi gør det jo ikke fordi det netop skal være "godt gået", men fordi det jo ikke kan være anderledes...Vi elsker hinanden, selv med 19 år og kobberbryllup bag os, så er det vi har stadig bedre end hvad vi forestiller os, livet kan være andre steder...Men der er ingen garanti for, at det vil være sådan for evigt, vi kæmper også med vores, med alt hvad der sker og med forventninger, men trods det, ja, så er det måske godt gået?? Jeg forsøger, på ingen måder, at lyde hellig i ægteskabets navn, for der er altid meget at kæmpe med, men jeg blev bare så forundret over, at det man siger nu om dage, til folk der har kobber og vel også sølvbryllup, netop er "godt gået"... Men måske skal jeg bare tage det til mig, og sige, ja det er sgu godt gået...
Nu går det mod sølv, og hvem ved hvad livet bringer frem til det???

7 kommentarer:

  1. Tillykke med kobberbryllupet! Hvorfor mon jeg havde det indtryk, at det var kobberbryllup I fejrede i sommers?
    Hmm, tror nu også at jeg ville undre mig en smule over den kommentar, men mon ikke det var positivt ment? Og det er da også sejt ikke at give op og søge lykken andetsteds, når tingene i perioder er lidt svære.

    SvarSlet
  2. Tillykke!!

    Selvom jeg tænker at 19 år dælme da er mange år, så er det en interessant at der siges godt gået nærmere end tillykke. Men som du siger, godt gået er det jo kun hvis man er lykkelig. :o)

    Igen, stort tillykke!

    SvarSlet
  3. Ida: Jo du har ret, vi holdt festen i sommer, for der blev Stålanden 40 og i Maj skal vi holde konfirmation, sååå jo du er skisme kvik...Ja, du har sikkert ret i det med at holde ud - og holde af....

    Maiken:Ja det er dælme godt nok længe - men hvor er det skønt at det ikke ses på os ;O) Og tak fordi du lige sendte en hilsen...

    SvarSlet
  4. STORT TILLYKKE ! Jeg synes det er GODT GÅET !
    - forstået på en meget positiv måde!
    Vi alle ved det kræver noget særligt - af begge parter. Man kæmper sammen og for hinanden - og hatten af for det. Hovedsagen er jo at kærligheden stadig er der, og overskygger det mindre glamourøse. At man trods alt - bottom line - føler sig lykkelig og på rette sted.
    Dejligt at høre I havde en fantastisk dag Ü

    SvarSlet
  5. mange gange tillykke, skønt at I havde en god dag:-)

    SvarSlet
  6. Stort tillykke ;o) Og selvfølgelig holdte i til 12½ år og også 12½ mere ;o) En lidt skør sætning egentlig, "godt gået"... Tænker det er godt gået at I fik hinanden ;o) Tillykke,tillykke.

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...