torsdag den 30. september 2010







I en lykkelig barndom, skal man mærke den sidste efterårssol på kinderne. Ikke kun se den, men MÆRKE den. På skolen har jeg læst Harry Potter for de turkise børn (2.klasse), mens de sad med ansigtet i solen og slappede af og koncentrerede sig om at få skuldrene på plads.


Herhjemme var vi i går på katajnetur, Agnes, Jokke og jeg. Selvfølgelig var der ikke mere batteri, da Jokke skulle foreviges...


Vi er jo som bekendt, så utroligt heldige, at vi bor i et lille bondesamfund - og lige overfor os, bor stålandens lillebror, med familie og 200 Maren-malkekøer...Agnes og hendes kusine går i børnehave sammen, og det er noget af det aller dejligste når min lille niece råber gennem børnehavens legeplads "hej tante skattebasse" Dejligt både for mig og Agnes. Det sker også, at vi tager en niece eller to med hjem for at spise boller og lege, og så er det jo oplagt, at mærke solen på kinderne....




2 kommentarer:

  1. Blev helt vildt skidt tilpas af at læse om stålandens sygdom.....er han Ok igen?
    Pyh......pyh.....trække vejret helt roligt.
    Man kan lige mærke påvirkningen af tanken om, at alt kunne være ændret i ens liv fra i morgen!

    SvarSlet
  2. Kære Karen.

    Tak for din omsorg, det er altid dejligt når nogen tænker på en..Stålanden er i klar bedring, men ikke på toppen. Han er lige holdt med pencillin men det er stadig ikke helt godt, men nu må vi se. Jeg har haft det som om livet blev trukket og hevet ud af mig, det var godt nok en slem omgang..Jeg ved godt, at man kan så meget i dagens danmark, men man heldigvis ikke kontrollere følelserne, og det er godt for det skal jo også mærkes at vi lever..Forskrækkelsen og afmagten er to slemme følgesvende..Endnu engang tak fordi du sender en hilsen, du lavede en god dag...

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...