mandag den 23. august 2010

Jeg fatter det bare ikke....

Der er noget jeg ikke forstår...Eller - der er faktisk mange ting, men den seneste tid har jeg rumlet over noget...Hvorfor er det lige, at pædagoger skal gøre deres arbejdsplads ren, inden de kan gå hjem ??? Der er jo ikke nogen der kunne finde på, at bede bankrådgiveren om, at at støvsuge og tømme opvaskeren, før han går hjem...


Det er ikke fordi jeg føler mig for fin til alt det praktiske for så ville jeg jo ikke vælge et fag fyldt med snot og puh-bæ...Jeg tænker ikke så meget på os pædagoger i skoleregi...Mere på dem der hver dag passer mine børn...Jeg synes, at pædagoger er alt for dyre og veluddannede til at tage den tjans...Jeg synes, at pædagogerne skulle tage sig af børnene som det primære, altid...Jeg mener, at det er helt vildt langt ude i skoven, at de skal løbe så hurtigt fordi der er så mange faglige krav (som jeg på ingen måder er imod, misforstå mig ikke) men samtigdig skal de, de fleste steder, også gøre hele hytten ren før fyraften...Og hvad så med de børn der er trætte og ville elske at putte sig ind i de søde pædagogers arme..Ja, så må de vel vente??? Jeg synes, at de pædagoer jeg kender, yder en kæmpe indsats og forsøger på alle mulige måder, at tage sig af børnene og jeg tror også, at pædagogerne elsker børnene... Så er det bare så underligt, at de skal bruge så meget til på praktisk...Kunne man ikke gøre det bedre????(Lyder jeg som Nyrup???)


Og hvor kommer det fra??? Er det en tradition der er blevet viderført eller er det fordi vi pædagoger er så pisse flinke??? En bankmand ville skride OG smække med døren...Men vi bliver, for vi er jo så søde ;O)

4 kommentarer:

  1. Du har FULDSTÆNDIG ret. Desuden undrer det mig hvor mange ressourcer der bliver brugt på at "passe" vores penge i forhold til hvad der bliver brugt på at "passe" vores børn.
    Hilsen Charlotte (som selv arbejder som pædagog og også gør lidt rent)

    SvarSlet
  2. Hmm, vi elsker å gjøre det fint på qrbeidsplassen vår og mener det er en del av det å være en rollemodell. Vi synes også at vi "eier" arbeidsplassen vår mer når vi former den selv på flere måter, alt henger sammen. Erfaringen vår er at trivselen blant kollegaene blir bedre av å ha det fint rundt seg. Vi setter pris på at barna kan være med i dagligdagse gjøremål. Og, det er ikke sikkert en bankmann er like glad for sitt arbeid som en pedagog. Hva vet vi?

    Men det er som den gamle konen sier: "SMaken er som baken?"

    SvarSlet
  3. Hei tøzer..

    Jeg ELSKER at være rollemodel..At bage, sylte, klippe og klistre...Men jeg elsker allermest at gøre det, når der er overskud til det...Og nogle gange føler jeg mig som en rigtig skod-rollemodel fordi der er presset så mange ting i min job-beskrivelse...Jeg vil så gerne lege og lære ungerne om alt det fantastiske der er et indhold i en hverdag....Jeg elsker at inddrage alle børnene og fjolle rundt med kost og skrubbe...Men jeg vil også gerne have tid til kærtegn, pusten på en skramme og bare holde om...Men når man er 1pædagog og 2 assistenter fra 6.60 til 17.00 til 22 børn kommer jeg så sjældent til at holde om...Og det er det der må være det primære, at jeg som voksen rollemodel, kan udvise et overskud og engagement..Det giver børn lykke, det ved jeg...

    SvarSlet
  4. Hørt!! Du har fuldstændig ret!!
    Som sygeplejerske oplever jeg fuldstændig det samme. Jeg skal tørre støv af, fordi serviceassistenten(hende/ham der gør rent) ikke må flytte på ting(mapper, bøger, bakker m udstyr osv). Jeg må gerne flytte på ting - ergo bliver det mit job, at rengøre hylder, skabe osv. Hvor langt ude er det lige!!
    Derudover har vi alverdens andre opgaver som tager meget dyrbar tid. Rengøring af instrumenter, opfyldning, varebestilling osv. Det er så langt ude, når nu der er så stor mangel og travlhed.
    Jeg kan ikke sige andet end RÅB OP!! Der er begyndt at ske lidt i min niche - håber at det virker.
    Jeg vil også hellere se pædagogerne i min børnehave med børn i hænderne, i stedet for en kost.
    Tilgiv mit sure opstød ;-) men jeg bliver bare så harm, når jeg føler, at vores job og faglighed ikke tages så seriøst, som de job som skaffer penge. Jeg mener, hvad er lige vidtigt her i livet???

    SvarSlet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...