Vi tænker meget over, hvad Ellens fremtid skal bestå af...
Vores lille lokale skole går kun til 7. klasse, så i 8. skal hun noget nyt..Men hvad??
Så kom der et brev dumpende ind af besprækken. I Randers har man lavet en elitesports-skole i samarbejde med Team Danmark...Og der var vi til informationsmøde i mandags, for som Ellen selv siger, så kan der jo ikke ske noget ved at undersøge, hvad det er...Det var faktisk ret fantastisk, selv for en gammel pædagog-flipper som mig. Især hvis man er så målrettet med sin sport som Ellen er. Hun træner ca.15 timer om ugen, og vi køber for 2400.- hest og ridning om måneden, men vi gør det gerne... Jeg tror at det er ret sundt, og en gang mødte jeg en gammel dame der sagde "Dem der lugter af hest, lugter ikke af hash"....Og det tror jeg på...
Men men men....hvis Ellen vil på eliteskole, så bliver hun nød til at få en bedre hest...Og så må vi sælge Robin, for træning for 4800 om måneden, er alligevel mere end vi kan klare...
Men hun har grædt en hel aften over hendes svære valg...Jeg siger hele tiden, at jeg bliver lige så glad for hendes valg, hvis hun vælger at ha hest som ren hobby, og så vælger at blive kogekone eller biolog eller noget andet der gør hende lykkelig. Men som hun grædende siger, så vil hun jo også gerne videre med sin sport...
Og man kan jo ikke bare købe en ny...For det er jo Robin hun elsker...Og det gør jeg også. Jeg ved godt, at jeg har et voksenperspektiv, der fortæller mig, at måske bliver hun lige så glad for en ny, og dressurmæssigt set, bedre pony..Men intet kan jo erstatte kærligheden...
Og jeg ville gerne give hende den perfekte løsning, der gør alle glade, for jeg er jo hendes mor..men det kan jeg ikke...Hun skal selv være en del af beslutnigen, og føle ejerskab af den, for det er ikke mit liv, men Ellens....
Det piner mig ret meget, at jeg ikke bare kan sætte puste lidt og sætte plaster på og så komme videre. Men det kan jeg ikke, og vi må begge lære at leve med det.... At i livet vælger man til og fra og ingen har lovet os, at det var nemt, ingen har lovet os, at vi vælger rigtigt og ingen ved, hvad dder pludselig dumper ind af brevsprækken...Måske den næste store kærlighed????
Hej Janet
SvarSletSikke et svært og voksent valg din datter står overfor, men jo også en spændende fremtid, hun kan gå i møde i kraft af sit valg...
Jeg kan i den grad godt forstå, du tænker meget over valget og situationen i det hele taget...
For en udenforstående bliver det spændende at følge beslutningen herinde - håber, du vil holde mig opdateret...
Ha en fin fredag og en god weekend...
KH Helle
Hej Janet
SvarSletJeg læste om din heste-pige på Heidis blog og måtte lige kigge forbi. For jeg er selv (tidligere) hestepige og håber-håber-håber at Carla også vil dele den interesse med mig når hun bliver lidt større.
Sikke en fantastsik chance din datter har der. Men også en meget svær beslutning. For det er jo ikke bare sådan, at sælge sin bedste ven... Jeg har selv stadig min gamle pony, som jeg fik i konfirmationsgave for 16(!) år siden. Hun bliver 20 år til sommer og er stadig rigtig fin og fuld af fart. Dog har den været lånt ud i mange år efterhånden, da jeg desværre ikke har tiden til hende.
Du har helt ret i, at det er en skøn og sund sport og at man hverken lugter af hash og heller ikke (ret meget) af sprut, når man er hestepige. Desværre en sporten bare lidt svær, at kombinere med et voksenliv med små børn. Åh, jeg kunne blive ved her..
Håber, at I får truffet det rette valg. Mine overvejelser ville nok være, at hvis hun drømmer om at fortsætte med konkurrencer på længere sigt, vil det kræve et skift fra pony til hest før eller siden (det var her jo stod af konkurrenceridningen, da jeg ikke kunne nænne at sælge min pony). Tænker at det vigtigste er at finde et rigtig godt hjem til Robin, hvis I vælger at sælge. Det er lettere at undværre sin pony, hvis man ved at den har det godt og at man har mulighed for at besøge den.
Nå, nu må jeg hellere lade være med at blande mig mere ;)
Kh (hestepigen) Mette
Chok, det blev langt! Sorry...
SvarSlet