Han er så sej, ham min søn. Men alt gik lidt i kludder. De kunne ikke ligge en venflon, de rev hul da de gav ham stikpille, han kunne ikke tåle narkosen, fingrene hævede vildt op og krævede lægetilsyn og en masse andet. Men nu er det ovre. Han har 5 fine sting i armen og sover sødt på sin lille pude.
Jeg får så ondtr overalt, når mine børn har ondt og jeg ikke kan gøre noget for dem, som får det til at gå væk. Jeg er desperat indeni, men på ydersiden udstråler jeg ro og overblik og totalt overskud, Indeni er jeg lille og har lyst til at ligge mig i fosterstilling....
Men jeg kan ikke viske alt væk med mit mor-viskelæder. Nogle gange er der ikke andet at gøre, end at håbe på det bedste og trøste. Så kan det godt være, at jeg er direktøren for det hele, men det er ikke altid, at direktøren har kontrol på hvor virksomheden Mågård A/S bevæger sig hen....
På den anden side....Stålanden er en rigtig HAN. Han er rigtig dårlig til at klare nogen form for sygehus.......Så er det godt, jeg stadig kan være lidt direktør for det hele...
Mens jeg sad og ventede på min søn blev opereret, kunne jeg lige lave noget til julehygge hos Mågård A/S. Jeg skulle prøve at hækle nogle bumlede huer til mine fugle. De skulle ikke være fine, mere sådan...sjove. Og sådan blev de. Ikke fine men bumlede....(Velkommen til mit liv)...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...