fredag den 1. februar 2013

Et blødende moderhjerte....




Hvor har jeg haft ondt i mit mor hjerte.. Sidste fredag vækkede vores nabo os, og sagde at Ellens pony, som står ved dem, havde ondt i maven og vi skulle køre over til ham... Vi kom op, og ja, han havde ondt og vi ringede efter dyrlægen.. Han kom og sagde han havde en mild forstoppelse, gav ham olie og så fik han det bedre.... Vi var temmelig lettede, mest fordi Ellen var så ked af det.. Om aftenen ringede naboen og sagde at nu lå han ned igen, og vi ringede til dyrlægen som kom igen...men så tog tingene pludselig fart.. Robin fik det meget værer og på et tidspunkt begyndte han at falde sammen i bagenden, og der blev diskuteret om hvad vi kunne gøre og der var kun to ting at gøre, enten operation eller aflivning..men Ellen kunne slet ikke ha at han havde SÅ ondt så efter lidt panik sagde hun, at nu skulle dyrlægen aflive ham... ... ... Så kyssede hun ham, klippede hans pandelok af til evigt minde og trak ham ud..hun var knust men samtidig helt rolig...så gik hun ind i stalden mens han faldt sammen og gik så igen ud og sad ved ham til han åndede ud....bagefter græd vi som piskede...

Jeg er som sådan ikke et dyre-menneske, men at se Ellens sorg over tabet af hendes bedste ven, var så hårdt.. En pony får alle pigers hemmeligheder hvisket i ørene, og nu skulle hun tage så tung en beslutning...

Samtidig er jeg ufatteligt stolt over, at hun, i så presset en situation kunne tage den eneste rigtige beslutning.. Men puhhh ha, den sved....

8 kommentarer:

  1. Sikke en omsorgsfuld og fornuftig datter du har. Så flot at hun kunne træffe en så vigtig og svær beslutning i sådan en modbydelig og presset situation. Hende kan du godt være stolt af ;o) Stort kram til jer, og især til Ellen - tabet af sin bedste ven er det værste...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg synes også at hun var temmelig sej, men gid jeg kunne fjerne sorgen fra hende, det er topsvært at være mor til...

      Slet
  2. Det lyder som om I tog den rigtige beslutning. Men det er så trist.
    Jeg måtte lade min hest aflive i tirsdags, og så er der bare at vente på at tiden læger alle sår....når beslutningen nu er rigtig.

    Varme hilsner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var helt klart den eneste beslutning, selvom jeg som mor er klar til hvad som helst...men hun er tuff, og at det var hendes beslutning gav hende ejerskab over den, og det er trods alt ret sejt..
      Trist med din hest, var den gammel? Vi ved jo godt, når vi anskaffer os et dyr, at det en dag ender, men det er bare lige som om at den rigtige dag ikke findes....

      Slet
  3. føler helt ind i hjertet hvor tung en gang i måtte gå, men smukt at din datter kunne tage den svære beslutning og dejligt at vide at hun bestemt har en mor der er lige der hvor hjertet slår.

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine fine ord, dem er jeg utroligt glad for helt ind i hjertet...

      Slet
  4. Årh hvor er det synd - jeg er heller ikke dyre menneske, men sidder her med en tåre i øjenkrogen. Det er ALDRIG nemt at tage afsked, slet ikke når man selv skal være med til at træffe beslutningen om det.... sikke en moden pige du har. Jeg kan godt forstå at det var hårdt for jer allesammen...
    En krammer herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, det er tungt, selv for et ikke dyremenneske...

      Slet

Ordet er dit og jeg bliver glad hvis du skriver...